SPEJLE TIL BADEVÆRELSET
SPEJLE EN VIGTIG DETALJE I BADEVÆRELSET

SPEJLE

Vælg det rigtige badeværelsesspejl

Du kan vælge mellem mange forskellige typer spejle til badeværelset. Du kan gå efter den seneste trend, praktiske behov eller æstetiske hensyn – eller en kombination heraf.

Vi guider dig igennem de forskellige muligheder, og giver dig en række praktiske råd, så du kan vælge det helt rigtige spejl til dit badeværelse.

SPEJLE

Få badeværelset til at syne større

Et badeværelse, især de små, kan få et optisk boost af et stort spejl. De blanke flader opfanger og reflekterer lyset – og det skaber mere luft i rummet.

Er dit badeværelse uden vindue, kan et spejl ligefrem næsten gøre det ud for et vindue.

SPEJLE

Spejlets form og størrelse

Der er snart ingen grænser for, hvilken form et spejl kan have. De fleste vælger dog et firkantet eller rundt spejl til badeværelset.

Den runde form er en flot kontrast på et badeværelse med firkantede fliser. Omvendt kan et rektangulært spejl fremhæve lige linjer, hvis badeværelset har en firkantet vask eller aflange fliser.

Spejlets størrelse afhænger af, hvor meget plads du har, og hvor meget du vil spejle. Vælger du et spejl, der går helt ned til vasken, skal du være indstillet på at pudse spejlet lidt oftere, da sprøjt fra armaturet nemt rammer spejlet.

Dit badeværelsesspejl kan skræddersys i størrelse og form, så det flugter med dine badmøbler og passer præcist til dit behov.

Find det rigtige spejl til dit badeværelse

Få hjælp til at finde det helt rigtige spejl til dit badeværelse. Book en designaftale eller kom forbi din vores showroom og oplev spejlene i inspirerende miljøer.